Nedenstående følger en liste med spørgsmål og svar på de ting, vi hyppigst er stødt på gennem vores arbejde med HOPLA konceptet

Kan man få sit eget design på spillene?

Ja, HOPLA A/S tilbyder muligheden for at få spil helt efter eget design. Vi kan tilbyde 26 forskellige farver, og har en ekspertise - også i komplekse løsninger, så kontakt os, såfremt du måtte have specielle ønsker.

Er spillene sikret mod hærværk?

Vi kan desværre ikke udstede 100% garanti, men det er lige ved. Termoplast er et meget slidstærkt materiale med årelang holdbarhed, såfremt det ikke udsættes for hærværk.

Er det dyrt?

Nej. Spillene har under optimale forhold en levetid på minimum på 6-8 år, og hvis man beregner, hvor mange børn der kan bruge disse spil - hver dag - hele året rundt, så er det ikke dyrt.

Henvender spillene sig til bestemte aldersgrupper?

Vores sortiment i dag henvender sig primært til børn i aldersgruppen 4-12 års alderen. Vi arbejder hele tiden på at udvide sortimentet, dels for at kunne tilbyde flere spil til den nævnte gruppe, men også for at kunne imødekomme de større børns behov/ønsker.

Hvad er HOPLA's erfaringer med spillene?

Vores moderfirma LKF Vejmarkering A/S (medlem af Geveko gruppen) har leveret termoplast i mere end 45 år. Fra midten af 90'erne begyndte det for alvor at tage fart med aktivitetsspil og symboler/figurer i materialet. Vi har meget positive erfaringer med spillene, både når det drejer sig om kvalitet, holdbarhed og anvendelsesmuligheder.

Kan spillene udlægges på alle typer af overflader?

Nej. Termoplast kan udlægges på flise-, beton- og asfaltarealer. Afhængigt af underlaget kan det kræve en forbehandling med en klæber for at sikre den optimale vedhæftning. Det er naturligvis noget vi sørger for, således at det bedst mulige resultat opnås.

Ved udlægning på flisearealer skal man være opmærksom på, at garantien ikke dækker de tilfælde, hvor termoplasten udlægges over fugerne mellem fliserne. Fliserne kan med tiden "flytte sig" - specielt ved mekanisk påvirkning, og det kan forårsage, at termoplasten revner lige over fugerne.

Hvor henvender jeg mig for yderligere informationer?

Det nemmeste er at ringe på 2429 5691 eller 6351 7120. Der er dog også mulighed for at sende en email på clarsen(at)hopla.nu eller info(at)hopla.nu

Hvordan kan spillene vedligeholdes?

Vi anbefaler rengøring med højtryksrens og op til 80 grader varmt vand. Pga. strukturen i overfladen på termoplasten vil skidt og snavs lægge sig på overfladen, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at fjerne dette.

Alternativt kan man også bruge en almindelig fejekost og noget lunkent vand.  

Kan spillene repareres?

Ja, spillene kan i  begrænset omfang godt repareres. Evt. småreparationer er inkluderet i konceptprisen ved første service-besøg 1-1½ år efter udlægning.

Ved reparation skal man dog være opmærksom på, at der kan være små nuanceforskelle i farverne.

Hvad er proceduren, hvis jeg ønsker et besøg?

Kontakt os på 2429 5691, clarsen(at)hopla.nu eller info(at)hopla.nu

Kan spillene fås i forskellige farver?

Vi har produceret spillene i en bestemt farve. Ønskes anden farve kan dette godt lade sig gøre. Det vil dog betyde, at vi skal tegne og producere dette, og det er naturligvis forbundet med nogle omkostninger.

Termoplasten kan vi tilbyde i 26 forskellige farver.

Er termoplasten giftig?

Nej. Alle produkter er miljøvenlige og uden miljøskadelige tilsætningsstoffer.

Hvor lang tid kan det holde?

Under normal behandling uden nogen for hærværk, unormal anvendelse, manglende vedligeholdelse, hårdhændet rengøring og snerydning kan termoplasten, ved udlægning under optimale forhold, holde i minimum 6-8 år.

Er der garanti på produkterne?

Der ydes garanti iht. AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed) på det udførte arbejde.

Garantien omfatter dog ikke skader opstået som følge af hærværk, unormal anvendelse, manglende vedligeholdelse, hårdhændet rengøring og snerydning eller almindelig slitage. Vi hæfter endvidere ikke for skader i arbejdet der kan henføres til mangler i de underliggende lag. Danske Entreprenørers Standardforhold af marts 2001 er gældende.

Med hensyn til produktets farveægthed, kan vi garantere en maksimal ændring delta50 (farveændring baseret på målinger med et spektrofotometer) når produktets umiddelbare glans er forsvundet. Med hensyn til produktets friktion kan vi garantere en minimumsværdi på 50 SRT (skid resistance tester value) iht. EN1436 bilag D. Det er et krav, at udlægningen er foretaget efter gældende instruktioner udarbejdet af LKF Vejmarkering A/S (medlem af Geveko gruppen).

Dansk
English
Deutsch
Udskriv denne side