Historie
HOPLA - står for HOrizontal PLAygrounds - vandrette legepladser.
HOPLA A/S er en del af LKF Vejmarkering A/S (medlem af Geveko gruppen). Siden 1963 har LKF Vejmarkering A/S produceret og udlagt termoplast, og er i dag en velkonsolideret og moderne virksomhed med 130 ansatte over hele Europa. LKF Vejmarkering A/S er ISO-certificeret - ISO9001:2008 og arbejder koncentreret og målrettet med høj fokus på forskning og udvikling.
Med baggrund i markedsudviklingen og som led i en udviklingsstrategi besluttede ledelsen tilbage i 2006 at satse på udviklingen af et HOPLA koncept. Idéen om aktivitetsspil og baner til skolegårde/legepladser er ikke ny, og LKF Vejmarkering har gennem en lang årrække leveret termoplastspil til bl.a. England og Holland.
Arbejdet med udviklingen af HOPLA konceptet tog sin begyndelse i februar 2007. Konceptet er under konstant udvikling, og vi vil løbende tilpasse os markedets krav og ønsker. I denne proces er nøgleordene for os kvalitet, fleksibilitet og tæt samarbejde med brugerne.





